Når du handler hos os skal du i nogle tilfælde godkende med en så kaldt to-faktor-godkendelse. Dette er for at øge sikkerheden på betalinger foretaget på nettet og gælder alle webshops.
Når du i dag handler i en fysisk butik, godkender du din betaling med to elementer, fx chip og PIN-kode.
I dag skal du – ligesom i fysiske butikker – godkende din betaling med to elementer, når du handler på nettet. For at gennemføre købet vil du typisk skulle bruge din NemID-app, MitID eller et kodeord, du opretter hos Nets, sammen med en SMS-engangskode.
Du kan risikere, at netkøbet ikke kan gennemføres, hvis du ikke har din NemID / MitID-app eller et personligt kodeord klar.
Hvis din bank ikke har dit korrekte mobilnummer, kan du opleve,
at du ikke kan modtage SMS-engangskodeordet,
som kan være nødvendigt for at betale på nettet.
Hvad er to-faktor-godkendelse / 3-D Secure?
Det er en godkendelse, hvor man skal bruge to ting, for at identificere sig.
- noget man har (fx mobilbank eller betalingskort)
- noget man ved (fx en personlig kode)
- noget man er (fx ansigtsgenkendelse eller fingeraftryk)
Det kan fx være:
- Kort + NemID
- Kort + sms-kode + kodeord
- MobilePay-app + fingeraftryk på telefonen
De to faktorer er med til at sikre, at det ER dig, der er ved at købe varen.
Derfor er det nu et EU-krav, at betalinger på nettet skal godkendes med to sikkerhedsfaktorer. Målet er at undgå stigende svindel med onlinebetalinger.
Når du handler hos os, skal du i nogle tilfælde godkende med så kaldt to-faktor-godkendelse. Dette gælder for alle webshops i EU.
Sådan gør du: Der er to metoder
Når du handler på nettet, kan du enten godkende med NemID eller med sms-kode + et kodeord. Denne to-faktor-løsning dækker over både Visa Secure (tidligere Verified by Visa) og Dankort Secured by Nets.
Dette gælder ikke for MobilePay.
Metode 1: Godkend med NemID
Du bliver automatisk bedt om at godkende med NemID nøgleapp, som du kender fra mange andre sammenhænge. Du skal bruge NemID nøgleapp til godkendelsen.
Har du ikke NemID nøgleapp kan du læse guide om hvordan du kommer i gang her:
https://digst.dk/it-loesninger/nemid/om-loesningen/nemid-privat/nemid-noegleapp/
1. Betal med kort
Betal i webshoppen som normalt
2. Bekræft betaling med NemID
Indtast bruger-id og adgangskode til NemID
3. Godkend med nøgleapp
Send anmodning til din mobil/tablet og godkend
4. Betaling gennemført
Efter godkendelse gennemføres din betaling
Metode 2: Godkendelse med sms-kode og kodeord
Godkender du betalinger via sms, modtager du en sikkerhedskode via sms, som du skal indtaste sammen med dit personlige kodeord.
Du får en ny engangskode, hver gang du handler online.
Skal du bekræfte købet via sms, skal du have knyttet dit betalingskort til dit mobilnummer.
Tjek altid at beløbet og virksomheden stemmer med de oplysninger du har, før du gennemfører betalingen. Dette gælder uanset, om du godkender et køb via sms eller via dit NemID. Så undgår du at blive snydt når du handler på nettet.
Som altid så anbefaler vi også at du kun handler på webshops som er e-mærket. Så kan du altid handle helt sikkert.